Follow:

Velkommen nytår, og velkommen her!

Håber i alle kom godt og sikkert ind i 2018 og samtidigt ikke har for mange håndværker på øverste etage. For mit eget vedkommende, var nytårsaften ganske stille og rolig med god mad, drikkelse og hygge.
I dag, dag 1, årets første ud af 365 dage eller som man også kan sige, side et ud af trehundredefemogtreds og Januar, kapitel 1 ud af 12. Uanset hvordan man vender og drejer det, så skal vi alle i gang med at skrive dette års personlige historie, igen har jeg investeret i Atelier Aarhus’ kalender som udkommer i limited edtion (så længe lager haves) – sidste års udgave fik jeg ikke brugt så forfærdeligt meget, det vil jeg gerne ændrer på her i ’18. Tanken er at nedskrive idéer, planer, begivenheder og events med mere, holde øje med mine mål for dette år og så håber jeg den bliver fyldt godt op med herlige minder når året en gang er gået.

De mål jeg nævner, er som sådan ikke nogen nytårsforsæt, men mål jeg gerne vil nå at opfylde i årets løb, for at nævne nogle få, vil jeg, som så mange andre, gerne tabe mig, drømmer om at få godt gang i løb igen, få skrevet nogle flere nyttige og inspirerende indlæg samt udvikle webadressen til noget større. Hvilket ikke betyder at fremtiden bringer oceaner af samarbejdsindlæg, det primærer er, at få besøgstallet op. Det er som sagt noget der skal arbejdes på hen over månederne. Flere af tingene hænger godt sammen, netop det, gør at målene er realistiske. Har du målsætninger/nytårsforsæt for 2018?

Atelier Aarhus’ kalenderbog samler alle to-do lister, planer og indkøbssedler ét sted. Kalenderen har i år fået et ansigtløft, så den kommer i en både tyndere og smallere udgave, med et stofcover, der er kendt for sine slidstærke og vandafvisende egenskaber. Kalenderen skal røres, mærkes og ældes smukt med tiden, og det har været i allerhøjeste fokus.

INFO OM SELVE KALENDEREN :

– Hardback cover i ekstra slidstærkt materiale i tidens helt store trendfarve
– Bredde: 13,5 cm, Højde: 21,6 cm, Tykkelse: 2,6 cm
– Simple sølvdetaljer
– Årsoverblik for 2018
– Månedsoverblik for januar – december 2018
– 365 dagsoverblikke med to-do-liste, tidsplan, notesplads og dagens notat
– Markerede mærkedage
– Udrivelige lister
– Sølvfarvet bogmærke der patinerer smukt med tiden
– Lomme til løse papirer

Kalenderen er produceret med øje for bæredygtighed. Dens materialer overholder kriterierne for både det nordiske Ecolabel og EUs Ecolabel. Genanvendelse og reducering af energiforbrug har været i højeste fokus ved produktionen.

En virkelig lækker kalender udover alle grænser og så er den anderledes, det kan jeg virkelig godt lide, i forhold til boghandlernes udvalg. Hvordan planlægger du? Noterer du på gammeldags maner som jeg eller er du hoppet over på digitale?

Rigtig godt nytår!

Del gerne på de sociale medier
Next Post

Ingen kommentar

Læg en kommentar

Videre til værktøjslinje